Jean-Georges Dining Room – Fantastisk restaurant i Dubai

Når lokale brands beslutter sig for at søge lykken globalt er det ikke altid videre vellykket, specielt når det kommer til finere restauranter. Ofte begynder man at sælge ud af nogle af de kerneværdier, som sikrede en succesen til at starte med, og det hele ender som en gang udvandet og tandløst makværk i jagten på at please det nye, internationale klientel.

Når finere restauranter åbner en filial i Dubai får man nogle gange indtrykket af, at det er de sidste desperate krampetrækninger i en nedadgående spiral, som sidenhen fører til mistede Michelin-stjerner og en status af mainstream has-been.  Det var i hvert fald sådan, det plejede at være. De sidste år er der dog åbnet nogle stedet, af international kaliber, hvor man har formået at bringe finere madlavning til Dubai uden at miste for meget hjerteblod på vejen.

En af de meget nye, meget lovende steder er Jean Georges på Four Seasons i Jumeirah. Jean-Georges i Dubai er inddelt i to sektioner: Den mere uformelle, café-agtige JG Kitchen og den upscale Jean-Georges Dining Room, hvor Poul og jeg havde bestilt bord en fredag aften for nogle uger siden. Deres prix-fixe menu koster 540 AED og består af 3 retter, som man selv sammensætter fra menuen samt dessert.

DETTE VAR JEG HELT VILD MED:

Søpindsvin på surdejsbrød: Søpindsvinet var fløjet hele vejen fra Japan, men smagen var frisk og sprød. Den bitre eftersmag som nogle mennesker (inklusive Poul) ikke bryder sig om var godt kamufleret af den syrlige, yderst velsmagende, yuzu-dresing.

Krabbe og squash-blomst tempura: Cherrytomater og hindbæreddike med krabbe lyder måske ikke umiddelbart som nogen oplagt kombination, men det smagte fantastisk.

Australsk wagyu-steak: Jeg brød mig ikke om, at de bare kaldte kødet ”wagyu” i menuen, for når wagyu står alene refererer det altså til japansk wagyu, og intet andet. Australsk wagyu kan være fint nok, men det er ikke japansk wagyu, og jeg er ofte blevet skuffet, Poul og jeg var derfor usikre på, hvorvidt det var værd at bestille, men da vi begge to havde lyst til steak, endte vi med at tage chancen. Pouls steak var stegt medium og den var saftig og meget mør. En god bøf, hverken mere eller mindre. Jeg havde bestilt min steak rød, og den var usandsynligt lækker. Hvis jeg ikke havde vidst, at det ikke var japansk wagyu, så havde jeg nok ikke fattet mistanke. Bedste australske wagyu, jeg nogensinde har smagt.

Financier med æble og karamel: Den 2. bedste dessert jeg har spist i år (den bedste er Milk & Honey på NoMad), og det var ikke engang min, men Pouls, he he. Den røde og grønne æblesorbet var et friskt og syrligt indspark, der matchede den søde financier-kage perfekt og smagen var som essensen af alt det jeg elsker ved efteråret i New York.

DETTE VAR JEG IKKE SÅ VILD MED:

Løgringen: Wagyu-bøffen blev serveret med en løgring på toppen. Poul og jeg undrer os stadigvæk over, hvad den egentlig lavede der.

Den lune chokoladekage med vaniljeis: Den smagte sådan set udmærket, men er det ikke en af den slags ting som de fleste restauranter laver til perfektion disse dage (sammen med banana split og panna cotta)? Jeg forventede nok mere fra et sted som Jean-Georges og sammenlignet med Pouls Apple Caramel Financier virkede min kage lidt for ordinær.

Overordnet set var det dog et herligt måltid. De fleste blandt personalet var yngre mennesker med stor viden og motivation. I Dubai går man ud og spiser ret sent, specielt fredag aften, og da Poul jeg ankom til restauranten kl. 20, var vi de eneste gæster. På visse andre steder ville dette have betydet at personalet ville have kredset om os som gribbe om døde dyr, men på Jean-Georges håndterede man Eneste-Gæster-I-Restauranten-situationen eksemplarisk, og vi følte på intet tidspunkt, at personalet var for nærværende.

Det lyder måske som en mindre detalje, men for mig er det en af de ting, der skiller fårene fra bukkene. Når jeg er ude at spise, vil jeg ikke have tjenere, der ligger fladt på maven og behandler mig som en nys nedstegen gud. Jeg vil derimod have venlig service fra fagfolk, som kan sit kram, og det var hvad vi fik på Jean-Georges. Jeg har ikke spist på Jean-Georges i New York endnu, men det er på min liste, og efter mit besøg på restauranten i Dubai er jeg endnu mere ivrig efter at prøve originalen, som for øvrigt endnu et år i træk (2016) er blevet tildelt 3 Michelin-stjerner.