
Vi skulle have været til Svínoy og fejre nytår, men på grund af vejret besluttede vi os for at blive i Tórshavn. Det var en stille og rolig aften, og det passede mig fint, for jeg går stadigvæk og hoster lidt efter den onde færøske forkølelse, der ramte mig i sidste uge.
Inden aftensmaden i går var vi nede for at se et af de store nytårsbål, som det er tradition på Færøerne. Vi var i tvivl om der mon ville være bål i år, for det sneede og blæste hele aftenen, men lidt over 18 begyndte folk at strømme til, og bålet blev tændt. Der blev også holdt tale og sunget færøske sange, og det var rigtig hyggeligt, selvom det var bidende koldt. På et tidspunkt vendte vinden dog, og der begyndte at drysse små gløder ned i hovedet på os, så vi besluttede os for at tage hjem.
Jeg plejer altid at se dronningens nytårstale, men i år måtte talen vige pladsen for nytårsbål og Premier League fodbold. Jeg fik dog streamet talen senere på aftenen, og jeg synes den var rigtig fin. Margrethe, you still got it!
Nytårsmiddagen var et mix af dansk og færøsk mad. Til nytår spiser mange på Færøerne ræst kjøt, som er lammekød, der har hængt ude i et skur et par måneder. Det lugter som død og ødelæggelse, men det smager faktisk rigtig godt, hvis man kan abstrahere fra stanken. I Danmark spiser vi jo torsk nytårsaften, så jeg havde lavet min mormors gamle nytårsspecialitet, torskeguf, til færingerne. Det er en kold forret med kogt blomkål, torsk, rejer og æg med en sauce lavet af cremefraiche og fløde. Det smager bedre end det lyder, og det gjorde stor succes ved nytårsbordet.
Lidt i tolv kørte vi af sted mod Oyggjarvegnum, som er vejen der løber oppe ved Hotel Føroyar, og derfra har man en fantastisk udsigt over Tórshavn. På Færøerne har man altid skudt gamle nødraketter af nytårsaften, og Poul fortæller at der plejer at være hundredvis af nødraketter over Tórshavn. Fra i år skulle det dog være forbudt, men det var folk vist ret ligeglade med, som I kan se på billederne herunder.