Poul og jeg stod op kl. 4 i morges for at tage Atlantic Airways (alt for) tidlige morgenfly til Færøerne. Vi skulle flyve med et af deres helt nye Airbus-fly, og jeg var rigtig spændt på gensynet med det, der plejede at være en af mine yndlingsselskaber. Dog må jeg desværre sige, at det er gået væsentligt ned ad bakke, siden sidst jeg fløj med dem.
De serverer ikke gratis mad om bord længere, hvilket man måske nok kan forstå, da turen kun er på små to timer, og ingen vist er døde af sult på den korte strækning. Dog skærer det lidt i både øjne, ører og pengepung, at man skal betale 45kr for morgenmad, når man i forvejen har betalt 3600kr pr returbillet. 3600kr! Det kommer man til New York for nu til dags, og det med mad og drikke inkluderet!
Vi købte morgenmaden trods alt, for jeg havde lyst til den skyr, som der stod at morgenmaden inkluderede. Det gjorde den så ikke. Og der var heller ikke den udlovede omelet. I stedet var der en lilla yoghurt, som ifølge indholdsdeklarationen kun indeholdt 2% yoghurt:). Jeg ved ikke om man skal grine eller græde over det, men jeg hælder nok mest til at græde, specielt hvis man som mig husker det fantastiske flymads-samarbejde Atlantic Airways havde med den færøske lakseproducent Hiddenfjord. SAS skal begynde at flyve ruten København-Vágar i løbet af foråret 2017, og jeg tror det bliver rigtig godt med lidt konkurrence til Atlanctic Airways, som lige nu har monopol på ruten.
Vi tog bussen fra Vágar ind til Tórshavn, og det gik let og smertefrit. I Tórshavn ventede Pouls mor med morgenmad og masser af den lammerullepølse, som Poul så godt kan lide. Efter maden gik vi ned for at tage en lur, men jeg må have været meget træt, for jeg vågnede ikke før kl. 4 om eftermiddagen, og der var det allerede mørkt igen. I morgen skal jeg prøve at komme lidt tidligere op, og så skal vi ud at se, hvordan Tórshavn gør klar til jul.
