Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 400kr. Ellers koster fragt 40 kr.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 10% rabat.

Dubai: Tomo – Yakitori og ramen

Ramen på Tomo, japansk restaurant i Dubai

Denne gang besluttede vi os dog for helt at skippe sushien og i stedet bestilte vi yakitori (forskellige grillspyd) samt en skål shoyu-ramen. Shoyu betyder sojasauce på japansk, så den slags ramen består af en klar suppe gjort på kylling, grøntsager eller svinekød tilsat sojasauce. Vores ramen på Tomo blev serveret i en stor skål og var garneret med marinerede bambusskud, æg, bønnespirer, tang og skiver af svinekød. Ægget havde fået et par minutter for meget, men ellers var det en superlækker skål. 

Poul så at der var laksehoved på menuen og begyndte straks at snakke om, hvor godt det smagte, og at han plejede at spise det som barn. Jeg kunne godt se, hvilken retning det kunne tage, så jeg skyndte mig at foreslå, at vi bestilte laksen uden hoved, men med sesamsauce i stedet.

Desværre var laksen lidt for tør og sesamsaucen en smule tung, men så skal det også siges, at jeg er ret kræsen, når det kommer til fisk. Hvis fisken ikke tages af varmen i det gyldne minut, hvor konsistensen går fra rå til lige akkurat stegt, kan det efter min mening være lige meget.

Aftenens sjoveste ret var rå tun med sticky potato. De klistrede kartofler fra Japan er egentlig en slags rodfrugt i familie med sweet potatoes, som, når man river dem, bliver til en slimet hvid masse. Det lyder måske ikke specielt fristende, men jeg kan love jer, at det i kombination med rå tun smagte intet mindre end himmelsk.

Tomo ligger i det pyramideformede Raffles-hotel lige ved siden af Wafi Mall i Oud Metha. Når trafikken er værst, hvilket den ofte er lige omkring spisetid, kan det tage over en time at køre derhen fra Marinaen, hvilket er en bidragende årsag til at jeg ikke spiser på Tomo noget oftere. Tomo er uden tvivl en af Dubais bedste japanske restauranter, både hvad angår autenticitet, udvalg af traditionelle japanske retter og service. Og nu vi er i gang, må jeg også hellere tilføje ”beliggenhed”, for hvor ofte er det lige, at man har muligheden for at sippe sake (eller gumle laksehoveder) i en pyramide??

Note to self: Besøg Tomo noget oftere..

Læs mit andet blogindlæg om Tomo


Tomo, Raffles Hotel, Dubai

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  • Et af de punkter, hvor koreansk hudpleje adskiller sig væsentligt fra dansk hudpleje er selve rensningen af huden. Hvor vi i Danmark oftest bare anvender et enkelt renseprodukt, er det …

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje