Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Dubai: Tike – God Tyrkisk mad på The Beach JBR

Tike, tyrkisk restaurant i Dubai

Jeg tror at jeg er gået forbi Tike hundrede gange, men det var først for nylig, at jeg fandt ud af, hvad der gemte sig bag den ret anonyme facade. Baseret på udseendet kunne det være alt fra en surferbutik til en indisk restaurant, men det er det ikke. Tike er en tyrkisk restaurant, og sidste uge mødtes Oylum og jeg på Tike til frokost.

Poul arbejdede i Tyrkiet i næsten 2 år, og jeg fløj tit ned på besøg. Først boede han i Istanbul og derefter i Antalya, og på en eller anden måde lykkedes det ham altid at finde en lejlighed langt væk fra et supermarked (jeg er sikker på, at det var med vilje), så der blev ikke lavet så meget mad dernede. I stedet tyggede vi os igennem de fleste lokale restauranter i området.

Vi nåede således ud i de fleste afkroge af det tyrkiske køkken, men med tiden endte vi typisk med at bestille de samme få retter: Ali Nazik kebab (Pouls favorit), Iskender kebab (min favorit) og en Kuşbaşılı pide (en slags tyrkisk pizza) til at dele. Når jeg er ude at spise med mine tyrkiske venner i Dubai, prøver jeg derfor at styre udenom Iskenderen og foreslår i stedet, at de vælger en ret, som jeg ikke har smagt før.

Den første Tike åbnede i Istanbul tilbage i 1998, og i dag er der Tike-restauranter i flere lande inklusive UAE. Oylum har været på Tike på JBR The Beach så mange gange at restaurantmanageren Hr. Ragip, som også er fra Tyrkiet, genkendte hende med det samme og kom ned for at snakke.

Hr. Ragip fortalte os om hvilke retter, som var færdige til bestilling, samt hvilke, det ville tage lidt længere tid at lave, så med det i baghovedet besluttede vi os for Iskender kebab (sorry, den måtte jeg bare have) samt Tike Çıtır Beyti kebab (hakket lammekebab i en slags butterdej). Derudover blev vi budt på 3 små forretter og nybagt brød.

Iskenderkebab er lammekød ovenpå brødterninger toppet med tomatsauce, yoghurt og smeltet smør. Jeg syntes Tikes Iskender sad lige i skabet, og Oylum kunne også godt lide den, men påpegede at det i Dubai er svært at ramme helt den samme smag som i Tyrkiet, da solmodne grøntsager af samme kvalitet er svære at finde, og bl.a. tomatsmagen derfor ikke bliver ligeså intens, som i Tyrkiet. Sandt nok, men det smagte stadigvæk fantastisk.

Çıtır Beyti kebabben var også yderst velsmagende. Butterdejen var flaget og smøragtig, og jeg kunne rigtig godt lide den ret stærke yoghurt-baserede sauce, der fulgte med. Jeg kunne også rigtig godt lide Tike, så Poul kan helt sikkert forvente at blive slæbt med derned engang i nærmeste fremtid. Så kan han gense sin elskede Ali Nazik kebab (jeg har tjekket, at den er på menuen) og jeg kan få en omgang Iskender og vi kan snakke om de gode gamle dage i Istanbul.

Min blog om mad og restauranter i Dubai


Tike, The Beach JBR, Dubai

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop