
Da Dubai begyndte at åbne op igen, bookede vi et weekendophold på Fairmont ude på Palmen. Det var skønt at komme lidt væk fra en hverdag, hvor dagene efterhånden var smeltet sammen til en stor monoton masse.
Vi havde bestilt et værelse med havudsigt, da det er skønt at have noget vand at hvile øjnene på, men da vi checkede ind viste det sig, at det ved en fejltagelse ikke var blevet registreret i systemet. Jeg er guldkunde hos Hotels.com, så jeg ringede til dem med det samme for at fa løst problemet. De forsøgte så godt de kunne, men der var desværre ikke flere ledige værelser med havudsigt tilbage på hotellet, så de tilbød, at vi enten kunne blive flyttet til et andet hotel af samme standard, som havde et ledigt værelse med havudsigt, eller vi kunne blive og få en rabatkupon, som kunne anvendes ved næste booking. Da det efterhånden var ved at være ud på eftermiddagen, og vi gerne bare ville til stranden, besluttede vi os for at tage rabatkuponen, og skyndte os derefter at hoppe i badetøjet.
Stranden langs den del af Palmen er ikke den bedste, og sandet er ret groft sammenlignet med inde ved JBR, men når man ikke har været ved stranden i flere måneder, så er man ret ligeglad med form og æstetik. Det var skønnere end skønt at få dyppet fødderne igen og spise frisk frugt under parasollen.
Vi endte med at være på stranden lige til solen gik ned, så det gjorde ikke så meget at vi ikke havde havudsigt, og selve værelset var rigtig fint.
Om aftenen spiste vi på Seagrill Bistro, som er hotellets internationale restaurant, der ligger lige ned til stranden og hotellets have. Jeg fik en lækker forret med æg, asparges og hollandaise, og en ganske udmærket pastaret med svampesauce. Poul fik en bolognese som også smagte fortrinligt.
Om morgenen stod vi tidligt op, så vi kunne nå nogle timer på stranden før vi skulle checke ud. Morgenmadsbuffeten var skiftet ud med faste menuer med forskelligt tema, og maden blev serveret ved bordet. Vi valgte deres American Breakfast menu, som gå godt ud på papiret, men som skuffede i virkeligheden. Maden mindede om det man får serveret om bord på flyet, og min cappuccino smagte som noget fra personalestuens kaffeautomat, hvilket var lidt synd. Jeg er bevidst om, at gældende restriktioner begrænser visse kreative gastronomiske udskejelser, men det kan altså godt gøres bedre. Jeg skal senere fortælle om vores ophold på Atlantis, som havde en rigtig god løsning på buffet-udfordringen.
Efter nogle timer på stranden var det tid til at checke ud. Jeg er ikke særlig god til at nyde de byer, jeg bor i. Måske er det fordi jeg rejser så meget, så når jeg er hjemme, så vil jeg bare være hjemme. Denne miniferie var dog en god påmindelse om at jeg skal være bedre til at sætte pris på det jeg har lige udenfor døren. Mange ting er forandret nu, men det er ikke nogen undskyldning for bare at lade dagene rulle forbi, og jeg vil forsøge at gøre en aktiv indsats for at få det bedste ud af denne usædvanlige sommer.