Dubai: Sikka Café – Rose Sahleb og Luqaimat

Sikka Cafe, Dubai

For et halvt års tid siden (ja, jeg er 100 år bagud med blogindlæg fra Dubai), mødtes jeg med Nicola nede ved City Walk 2, som er et af de nye områder i Dubai. Den første fase var færdig for nogle år siden, og den efterfølgende fase, City Walk 2, åbnede i 2016. Området består af lejligheder samt butikker og restauranter, og det er designet af Meraas, som også står bag The Beach JBR, hvilket godt kan ses.

Nicola havde set et nyt sted, Sikka Café, som hun gerne ville prøve, og jeg havde ingen indvendinger. I vintermånederne vil man være udenfor så meget som muligt, så vi satte os ved et af bordene ude foran cafeen og begyndte at bladre i det, jeg først troede var en avis, men som viste sig at være menuen.

Jeg bestemte mig for at prøve en Rose Pistachio Sahleb, som er en slags tyk, mælkeagtig drik tilsat rosenvand. Den jeg fik var næsten som en budding, men den smagte rigtig godt. Jeg kan ikke huske hvad Nicola bestilte, men med tanke på hendes selvudnævnte kaffesnob-status, så mistænker jeg, at hun tog en kop qahwa (arabisk kaffe). Vi bestilte også luqaimat, som er en slags små friturestegte kugler, der typisk serveres godt dryppet til med sirup. Jeg foretrækker mine luqaimat med lidt mere sirup end dem på Sikka, men de tørrede rosenblade og pistacienødderne på toppen var en lækker detalje. Vi delte også en labneh cheesecake med dadler, som jeg tror ville have smagt skønt sammen med en kop kaffe, men som også gjorde sig udmærket med min Rose Sahleb.

Siden Poul og jeg flyttede til Dubai er der sket rigtig meget på café-fronten og det er en fornøjelse at se hvordan nye, hyggelige steder som Sikka giver Starbucks og Costa kamp til stregen. Mere af det, tak!


Sikka Cafe, City Walk, Dubai, Tlf: +971 (0)4 385 6524

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje