Dubai: Morgenmad på Bistro des Arts

Bistro des Arts Dubai

En af de ting jeg elsker ved Dubai Marina er, at vi har så mange gode morgenmadsrestauranter indenfor gangafstand. Det er skønt bare at kunne trille ud af sengen og tage elevatoren direkte ned på den promenade, som løber langs marinaen. Poul vil altid prøve at overtale mig til at vi spiser på Café Bateel (fordi det er tæt på og han er sulten), mens jeg i stedet prøver at hive ham med på Bistro des Arts (fordi deres Eggs Benedict er kodyl). I dag vandt jeg, så vi tog på Bistro des Arts.

Bistro des Arts er en dejlig restaurant og et af de bedste steder at spise morgenmad (og frokost og aftensmad) i marinaen. Der er ikke så varmt hernede mere, så vi bad om et bord udenfor. Jeg fik en Eggs Royale (Eggs Benedict med røget laks) og Poul fik en omelet af æggehvider med spinat, og det smagte, som altid, fantastisk. Deres Pain Perdu (French toast) havde ændret sig lidt siden sidst, hvilket jeg nævnte for en af tjenerne, som fortalte, at det er fordi de har fået nyt brød. Den var dog stadigvæk rigtig god, så ingen indvendinger herfra.

Efter Bistro des Arts gik vi en runde i Marina Mall. Poul ville forbi Borders og kigge efter den nye Joe Wicks kogebog, men den havde de ikke. Derimod fandt jeg ret overraskende en kogebog fra min yndlingsrestaurant i Los Angeles, Gjelina. Det er en rigtig flot bog med masser af gode billeder og lokkende opskrifter, så den måtte jeg selvfølgelig have. Poul fandt sin Joe Wicks bog hos Virgin i stedet, så nu har vi masser af inspiration til næste uges madplan.

> Læs mere om Bistro des Arts


Bistro des Arts, Dubai Marina (next to The Address), Dubai, Tel: +971(0)4 55 11 576

>Besøg Bistro des Arts’ website

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje