Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Dubai: Mythos – Græsk mad i JLT

Mythos, Greek restaurant Dubai

Vi flytter som bekendt fra Dubai Marina til august, så jeg prøver at besøge alle mine yndlingsrestauranter i Marinaen, JLT og JBR, mens jeg stadigvæk har dem indenfor gangafstand. Mythos har været min græske favorit lige siden de åbnede, og selvom det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst var forbi, så tog det ikke længe før jeg huskede, hvorfor jeg er så vil med det sted.

Mythos laver tzatziki med masser af dild, hvilket jeg ikke altid er så begejstret for, men som fungerer fint hos Mythos. Man betaler ekstra for de grillede pitabrød, som jo er nødvendige for at have noget at dyppe i tzatzikien, og det har jeg flere gange brokket mig over her på bloggen, men sådan er det, og det må man jo bare lære at leve med. Desuden kan man nok godt forstå det fra et forretningsmæssigt synspunkt, for hvis pitabrødene var gratis ville der nok være en ikke helt ubetydelig risiko for, at folk ville komme forbi og kun bestille tzatziki (og gratis pita brød).

For hvad der måske var vores sidste måltid på Mythos i lang tid, bestilte jeg to af de retter, som jeg altid bestiller; kyllingesouvlaki og grillet blæksprutte. Ret enkle retter, men alt hvad der kommer fra grillen på Mythos smager stjernegodt. Jeg havde dog forædt mig lidt i tzatzikien og den græske salat, mens vi ventede på hovedretterne, og jeg var faktisk allerede mæt da souvlakien gjorde sin entré, så jeg fik det meste med hjem i en pose til senere fortæring. Spiste det til frokost dagen efter, og det smagte stadigvæk skønt.


Mythos, Armada BlueBay Hotel, Level B1, Cluster P , JLT, Dubai

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  • Det var kærlighed ved første bid, da jeg smagte Giovannas kyllingesalat, og jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at spise den! Giovanna er fra Brasilien, og opskriften på kyllingesalaten har …

  • Koldskålssæsonen er her, og jeg tænkte derfor, at jeg ville dele min mors opskrift på gammeldags koldskål med tykmælk, æggeblommer og rigtig vanilje. Mange vil nok mene, at koldskål er …

  • Da jeg besøgte Sicilien med mine forældre fandt jeg de flotteste, store citroner på markedet i Palermo, så de skulle selvfølgelig med hjem i kufferten, og blev senere brugt til …

  •   Kampot-peber er en eksklusiv pebervariant, der dyrkes i Kampot-provinsen i det sydlige Cambodia. Denne peber er kendt for sin komplekse smag og smukke farve, og den er hyldet af …

Mitzie Mee Shop