Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Dubai: Moderne Indisk Mad på Farzi Café

Farzi Café Dubai. Tandoori Wild Mushrooms

I sidste uge var jeg inviteret ned til Farzi Café på City Walk i Dubai. Farzi Café er en moderne indisk restaurant, som serverer moderne indisk mad i afslappede omgivelser, men med molekylærgastronomiske ambitioner der føles som fine dining. Flydende nitrogen var et gennemgående tema den aften, hvor de fleste af retterne blev serveret indhyllet i en tåge af tøris.

Vi fik hvad der føltes som et uendeligt udvalg af forretter. Nu for tiden har de fleste restauranter med respekt for sig selv deres egen version af Dynamite Prawns (rejer i spicy dressing) og Farzi Café er ingen undtagelse. For at være ærlig havde vi regnet med at det nok var sådan en thank u, next ret, men rejerne viste sig at være superlækre, kæmpestore og perfekt tilberedte.

Jeg var derimod ikke en fan af deres Dal Chawal Arancini, men det var helt sikkert en spændende fusion.

Deres Tandoori Wild Mushrooms var dejlig cremet og med et lille pift af trøffel der ikke fik lov at dominere. En sofistikeret ret der var så mættende, at den sagtens kunne fungere som en hovedret i sig selv, men som også ville være godt selskab til en god bøf.

Til hovedret fik vi #farzified shawarma biryani og Chicken Tikka Masala. Lammet til biryanien blev serveret på et spyd og var helt utroligt mørt og saftigt. Poul mente bestemt at det var noget af det bedste lam, han havde fået i Dubai, og han er færing, så han har styr på sit lam:)

Chicken Tikka Masala blev serveret i en rød telefonboks for, som tjeneren sagde, så er Chicken Tikki Masala jo en britisk opfindelse:)

Så var det tid til dessert. Poul troede først at vores Lotus Biscuit Cheesecake var en slags ice cream sandwich, og efter at have luftet tanken, kunne ingen af os slippe idéen om en frossen version af desserten. Ville det ikke være lækkert?

Den store finale var Gulab Jamun, som blev tilberedt ved bordet. Gulab Jamun er små dejkugler overhældt med sød sirup. Det er ofte for sødt for mig, men sammen med kulfi (indisk is, selvfølgelig lavet med hjælp af flydende nitrogen) blev det rigtig godt. I videoen nedenfor kan I se hvordan desserten tog form:  


Farzi Café, City Walk 2, Dubai


Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop