
Forleden var jeg inviteret til menu tasting hos Nara Pan Asian i JLT. Vi kom lige i gabet mellem eftermiddagsbrunch og aftenbrunch, så der var ret stille til at starte med, men i løbet af måltidet blev Nara sagte men sikkert invaderet af feststemte brunch-gæster. Ejeren af Nara er fra Indien og vegetar, og det kan man godt se i menuen, hvor omkring halvdelen af retterne er vegetariske. Vi var så mætte efter forretterne at vi besluttede os for at springe hovedretterne over og hoppe direkte til desserten. Her er de retter vi smagte:
Dynamite-rejer
Fra Nobu til P.F. Chang’s, Dynamite Prawns er kommet for at blive. Versionen på Nara er mere spicy en gennemsnittet, og jeg kunne godt lide, at deres sauce smagte ret meget af tomat (ketchup), og mindede mig om en spicy version af dansk rejecocktailsauce.
Bao
Den første bao med pulled kylling var jeg ikke så vild med, da den havde en sød smag af et krydderi, som jeg ikke bryder mig om (tror det var kanel), men som man ofte finder i maden her i regionen. Deres bao med halloumi sad derimod lige i skabet, og var en af mine favoritter den aften. Vi fik oplyst at restauranten selv laver alle bao og dim sum helt fra bunden.
Karaage-kylling
Den japanske version af friturestegt kylling var sådan set udmærket. Kyllingen var mør og velsmagende, og sake/soya-marinaden fungerede fint.
Thai papayasalat
Papayasalaten var rigtig god med en fin balance mellem surt, salt og sødt. Dog savnede jeg de tørrede minirejer, som altid er i den originale version fra Thailand, og som giver salaten bid og en lækker salt smag. Det ville have gjort salaten helt perfekt.
Dumplings
Vi fik serveret deres signatur-dumplings med edamame og trøffel. Edamamemosen var ret sød, og smagte lidt som den bønnepasta, der anvendes i mange asiatiske desserter og bl.a. som fyld i japanske mochi. Kombinationen med bønne og trøffel er bestemt ikke for alle ganer. Jeg synes det smagte dejligt, men Poul kunne slet ikke have den sødlige smag. Vi fik også en portion shumai dumplings med rejer, som jeg syntes var lidt for salte, men som Poul godt kunne lide.
Maki rolls
Uh, altså. Hvis jeg skulle lave en hadeliste for maki-fyld, så ville crab-sticks nok være øverst, men det kunne Nara selvfølgelig ikke vide. Jeg troede forøvrigt heller ikke at man måtte kalde crab sticks for crab sticks længere, i og med at det jo intet har at gøre med rigtig krabbe.
Den anden maki med grøntsager var ret bitter, men smagte ellers ikke af noget. Hvis man virkelig vil lave en god grøntsagsrulle, kunne man måske skele lidt til koreanske kimbap, som for det meste er vegetariske, og som smager supergodt. Maki-rullerne på Nara var desuden ret store og klodsede, men deres ris var kogt fint, så med en anden slags fyld ville de sikkert have været ok.
Mango sticky rice
Desserten var nok aftenens største overraskelse, for her viste Nara for alvor, at de ikke er bange for at lege med maden. Hvad jeg først troede var tang, viste sig at være forkullet kokos, og det fine hvide drys kokos-sne på toppen smeltede efterhånden og blev til en sød, hvid sauce. Risene måtte godt have haft en lille smule mere struktur, og som jeg også nævnte overfor personalet, så synes jeg der manglede lidt crunch, som fx. de ristede mung beans (hvad hedder mung beans mon på dansk?) som man ofte får strøet over sin sticky rice i Thailand, eller ristede peanuts som måske er lettere at finde i Dubai. Desserten var hvinende sød og manglede det salte islæt, som originalen i Thailand har, men jeg synes det var fedt at se, hvordan der blev eksperimenteret.
Jasmine & Lilly – Blomstrende te
Til vores mango sticky rice fik vi den flotteste blomstrende tea. Poul havde aldrig set den slags te før, så han gjorde store øjne, da klumpen i bunden af glasset langsomt foldede sig ud til den smukkeste blomst. Det undrer mig at man ikke ser blomstrende te på flere restauranter, for det er virkelig en flot måde at servere te på, og det var en skøn afslutning på et udmærket måltid.
Vi havde en rigtig hyggelig aften på Nara (stor tak til den fyr som tog sig af vores bord), og jeg synes at Nara viste rigtig mange gode takter. Det gør mig altid glad, når jeg besøger restauranter, hvor ambitionsniveauet strækker sig længere end til bare at få affodret nogle sultne brunchgæster, og der er ingen tivivl om at potentialet hos Nara rækker til langt mere end grimme makiruller og en halvlunken sushibuffet. Jeg håber inderligt, at de fortsætter deres eksperimenteren, specielt ude i den vegetariske/veganske galakse, for det er der, de for alvor gør det godt og har noget nyt at komme med.
Nara Pan Asian (next to Mövenpick Hotel), Cluster A JLT, Dubai