Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Dubai: Ladies’ Night på Café Belge

Ladies' night at Café Belge, The Ritz-Carlton, Dubai

Café Belge ligger inde på Ritz-Carlton DIFC, og på deres ladies’ night om tirsdagen får man 5 gratis drinks og 2 østers, bare man er kvinde, så det var et oplagt sted at mødes med mine nye venner J og N.

Mange mennesker bor kun i Dubai i et par år før de flytter videre, så gør man ikke en aktiv indsats, bliver vennekredsen hurtigt reduceret i takt med at folk flytter fra byen. Poul og jeg har kun en lille håndfuld venner tilbage, som har været i Dubai lige så længe som vi har, og de fleste af dem jeg hænger ud med nu, er folk jeg har mødt indenfor de seneste par år.

Men tilbage til DIFC og Café Belge. Bor man som mig i Dubai Marina, så føles DIFC lige så langt væk som Kota Kinabalu, og det er sjældent, at jeg vover mig nord for Mall of the Emirates og mit naturlige habitat. Stranden og turisterne giver Dubai Marina en dejlig laid-back vibe, og man klæder sig afslappet og behageligt. Jeg går omkring i ballerinasko eller flipflops, og jeg har det samme tøj på uafhængigt af om jeg mødes med veninderne på en beach club eller går ned for at handle i Waitrose. Jeg har dog lovet mig selv at prøve at komme afsted og udforske andre områder i Dubai, og Downtown/DIFC/Business Bay er et af de mest interessante nabolag lige nu, hvis man har et svagt punkt for god mad og cocktailbarer. DIFC er byens finansielle centrum, og mange kommer direkte fra arbejdet, så skjorter, slips og cocktailkjoler dominerer, og man ser ikke mange flipflops.

Til ladies’ night havde Café Belge dedikeret en sektion af baren til tørstige kvinder, og der var linet op med Prosecco og rosévin. Det var en rigtig god idé, for på den måde blev ventetiden for at bestille drikkevarer reduceret til ingenting. Der gik en fyr rundt med en stor kurv østers, som blev åbnet ved bordene, og det var faktisk ordentlige mellemstore østers, og ikke de små uslinger, man tit bliver bespist med til ladies night og happy hour. Jeg kan dog godt lide østers med mignonette, citron og tabasco, så selvom friske østers sagtens kan spises som de er, så ville det have været nice med lidt tilbehør.

Jeg havde ikke spist aftensmad inden, så jeg bestilte også en omgang Moules Marinière, og de var rigtig lækre. Jeg havde haft lyst til pommes frites hele dagen, og dem, der hørte til muslingerne, var bare helt perfekte. Noget af det bedste med Moule Marinières er jo suppen, som muslingerne koges i, så jeg bad om en ske så jeg kunne få skovlet suppen ind i munden.

Senere på aftenen kom der en saxofonist og spillede saxofonmusik over baggrundsmusikken fra højtalerne, og det var rigtig godt. J og N sagde at der til fredagsbrunch plejede at være et helt band, der spillede, og J indskød at fredagsbrunchen på La Belge for øvrigt var hendes yndlingsbrunch lige nu. Måske vi skulle prøve den sammen en af de kommende uger?

Café Belge, The Ritz-Carlton DIFC, Dubai

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Mitzie Mee Shop