Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 400kr. Ellers koster fragt 40 kr.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få 10% rabat.

Dubai: Julemenu-tasting på Galeries Lafayette Le Gourmet

Galeries Lafayette Le Gourmet, Dubai

Jeg går stadigvæk rundt med et saligt smil på læben efter tirsdagens lækre julemenu tasting på Lafayette Gourmet. Min teflonhjerne havde dog allerede glemt halvdelen af al information vi fik om maden allerede inden jeg var ude af Dubai Mall, men nu har jeg fået en mail med mere uddybende information om alle retterne, så her kommer som lovet en kort præsentation af menuen.

Først fik vi serveret nogle lækre pre-dinner hapsere. En af disse var indbagte vagtelæg med piccalilli, som er en slags syltede grøntsager. Æggene så rigtig flotte ud og smagte som almindelige hønseæg. Den egentlige forret var en helt fantastisk røget laks med tilbehør. Den kunne jeg godt have spist 10 af, men nøjedes med at smage på en enkelt…eller to…eller tre..eller fire var det vist..

Hovedretten bestod af kalkun og indbagt oksehøjreb. Ikke ligefrem traditionel dansk julemad, men gåsen og flæskestegen kan godt begynde at kigge sig over skulderen, for det var rigtig lækkert og helt klart noget jeg kunne overveje at fortære d. 24. december. Kartoflerne var vendt i andefedt og smagte dejligt og præcist som dem vi fik til vores bryllup i september. Yorkshire pudding’en var jeg dog lidt mere skeptisk til. Jeg har efterhånden smagt Yorkshire pudding nogle gange, og har stadigvæk ikke helt set fidusen med den. Den smager som en tør forvokset vandbakkelse, og så fylder den hele tallerkenen. 

Desserten var en Christmas pudding is, som smagte fænomenalt godt. Der var vist ikke sparet på fløden, men nu er det jo også kun jul en gang om året. Der var også dessert-hapsere i form af chokolademousse med guldflager samt små kugler med sprød chokoladeskal og flydende indhold.

Læs mit blogindlæg om medie-og bloggermiddagen på Galeries Lafayette i 2015


Galeries Lafayette Le Gourmet, Dubai Mall, Dubai

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  • Et af de punkter, hvor koreansk hudpleje adskiller sig væsentligt fra dansk hudpleje er selve rensningen af huden. Hvor vi i Danmark oftest bare anvender et enkelt renseprodukt, er det …

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje