Om nogle uger starter Ramadanen, og på dette tidspunkt af året er min inbox fyldt med invitationer til iftar-previews (prøvesmagning af restauranternes iftar menuer). Selvom det plejer at være et godt tilfælde at møde andre bloggere, imponerer maden sjældent.
Der er ofte blot tale om de sædvanlige buffeter med lidt ekstra mezes samt et par dadler på bordene, som man kan bryde fasten med. Hvis det ikke var for dadlerne, ville man i mange tilfælde ikke kunne se, at det ikke bare var en almindelig, gennemsnitlig buffet.
I år var jeg derfor kommet frem til, at det ikke var ulejligheden værd, da jeg har travlt med en masse andre ting disse dage (har I set mit nye design på mitziemee.com? Det er stadigvæk w.i.p. men det går fremad). Jeg havde derfor besluttet mig for at droppe alle iftar-relaterede blogger-events, men så dumpede der en invitation ned fra Seven sands, og jeg blev nysgerrig.
Seven Sands er en nyåbnet emirati-restaurant nede på The Beach JBR. Man skulle jo tro, at der var masser af emirati-restauranter i Dubai, men det er der altså ikke. Mange af de restauranter, som man tror er lokale, er ved nærmere eftersyn ofte libanesiske, og selvom de to køkkener deler mange fællestræk, så er de altså langt fra ens. Jeg tror kun, jeg kender til en lille håndfuld rigtige emirati-restauranter, og de er enten svært tilgængelige, både bogstaveligt talt og i overført betydning, eller meget dyre. I løbet af mine år i Dubai er de gange, hvor jeg har spist rigtig emirati-mad er derfor så få, at det næsten er pinligt. Jeg besluttede mig derfor for at takke ja til invitationen fra Seven Sands, og det er jeg glad for, at jeg gjorde.
Middagen startede med et udvalg af forretter efterfulgt af forskellige hovedretter, deriblandt en meget velsmagende ret ved navn Harris. Først troede jeg at det var en moutabel (auberginedip), som var kommet galt af sted, men det viste sig at være en lækker, smøragtig masse af blendet hvede og kalvekød.
Til dessert fik vi Um Ali, som var en slags flydende budding og Aseeda Bobar, som var en tyk, klistret græskarpuré, der smagte som Starbucks Pumpkin Spice Latte. Hmm, burde det ikke være Pumpkin Spice Latte, der smagte af græskar? Hvad kan jeg sige? Jeg er Starbucksificeret.
Der var flere nye og gamle Fooderati-venner på Seven Sands den aften, og tiden fløj af sted med madsnak og bloggersladder. Jeg skulle videre til et andet event den aften men endte med at komme 2 timer for sent, så det er vist en tydelig indikation på et vellykket event. Tak Seven sands for en dejlig aften.
En anden iftar på Seven Sands med The Arab Culturalist
Seven Sands, The Beach JBR, Dubai
