Seven Sands er desværre permanent lukket.
Før jeg tog af sted til USA, var jeg inviteret til iftar-tasting på Seven Sands. Jeg var ret vild med det jeg så (og smagte) den aften, så jeg besluttede mig for at tage tilbage, efter jeg kom hjem fra USA. Det var stadigvæk Ramadan, så jeg bestilte et bord til iftar for to personer.
Da vi ankom, fik vi at vide, at alle bordene ovenpå var optaget. Poul og jeg kiggede på hinanden, hvorefter vi begge rystede på hovedet. Ovenpå er Seven Sands en skøn restaurant, men rummet nedenunder er alt for lyst og med samme atmosfære, som man finder på en tysk rasteplads.
Da vi var på vej ud af døren vendte værtinden dog tilbage med oplysningen om, at der nu alligevel var et bord ledigt ovenpå.
Bordet, de tøvede med at give os til at starte med, var et stort rundt familiebord. Jeg tror at der var plads til i hvert fald 8 personer, men nu fik Poul og jeg det for os selv. Så snart vi havde taget plads, blev vi tilbudt traditionel Ramadan-juice. Jeg fik en med tamarind, som smagte sødt, men forfriskende. Derefter blev der serveret dadler og tørret frugt, så vi kunne bryde fasten (vi havde jo fastet siden frokost, he he), og et bjerg af småretter blev linet op foran os.
Vi havde ikke engang smagt på halvdelen af forretterne, før den første hovedret ankom til bordet. Tjeneren, som tog sig af vores bord den aften, undskyldte for hastværket og forklarede, at de fleste af deres fastende gæster foretrækker at maden bliver serveret ASAP. Han foreslog også, at han fik køkkenet til at vente med resten af vores mad, indtil vi var klar til det. I det hele taget tog han sig rigtig godt af os hele aftenen, og han var god til at fortælle lidt om alle retterne, som blev serveret, samt svare på de spørgsmål, som dukkede op undervejs. Jeg kan ikke huske hvad han hed, men han var virkelig en stjerne.
Jeg havde allerede smagt de fleste af retterne til iftar-tastingen, men denne gang syntes jeg faktisk maden smagte endnu bedre. Jisheed (en ret med hakket haj serveret på ris) var min favorit den aften, mens Poul bedst kunne lide lamb thereed (en gryderet med lam).
Nu er Poul og jeg begge to så barnlige, at man ikke kan placere et fiskehoved på vores bord, uden at vi skal lege med det (”Hej, jeg er Hr. Fisk”), men da vi endelig fik taget os sammen til også at spise det, viste det sig at smage rigtig godt.
Da desserten blev serveret, var vi begge to så mætte, at vi kunne trille, men vi siger aldrig nej til dessert, så vi fik klemt både aseeda mousse (græskarmousse) og mohalabia (mælkebudding med rosenvand) ned med stort velbehag.
Seven Sands var min eneste iftar denne Ramadan, og nu er Ramadanen som bekendt slut for i år, og alt er tilbage til det sædvanlige. Dog er det stadigvæk ulideligt varmt udenfor, men restauranterne er igen åbne i løbet af dagen, og det er atter tilladt at spise is, ryge og tygge tyggegummi offentligt, hvis man skulle have lyst til det.
Senere denne uge tager Poul og jeg dog til Danmark. Vi skal fejre min fars 65-års fødselsdag og så ser vi også frem til at tilbringe noget tid i det køligere danske sommerklima.
Læs om en anden gang jeg var til iftar på Seven Sands med The Arab Culturalist
Skal man besøge Dubai under Ramadanen? Læs min Dubai Blog
Seven Sands, The Beach JBR, Dubai
