Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Dubai: Hvor skal man spise i JLT?

Where to eat in JLT, Café Isan, Dubai

Da vi flyttede til Dubai, var JLT mest var kendt for den underlige ringvej og en placering på den forkerte side af Sheikh Zayed Road. Der er dog sket rigtig meget siden da, og i dag er JLT et af de hotteste nabolag hvis man vil spise godt og billigt i Dubai.

Omkring frokosttid fyldes de små restauranter med kontorarbejdere fra områdets skyskrabere, men om aftenen er det primært nabolagets beboere man finder omkring bordene. Der er ikke mange turister i JLT så priserne er slet ikke så opskruede som i Dubai Marina på den anden side af Sheikh Zayed Road. Derudover er standarden ofte højere og bærer præg af, at man satser på at opbygge en loyal kundekreds blandt os som bor hernede. Her er nogle af de steder som jeg særligt godt kan lide, i alfabetisk rækkefølge:

Betawi

Indonesisk restaurant som jeg først stiftede bekendtskab med oppe i Karama, og som for nogle år siden også åbnede i JLT. For et stykke tid siden lancerede de et hotpot-tilbud hvor man betaler efter vægt og selv kan vælge suppe, men jeg synes at deres a la carte-retter er langt bedre. Jeg er blevet stor fan af deres Es Teler som er en slags mælkedessert med avocado og mango.

Betawi, Lake Terrace Tower (lake level), Cluster D, JLT, Dubai

Café Isan

Skøn thairestaurant, hvor jeg altid ender, når jeg har lyst til autentisk thaimad i Dubai. Der er lidt langt at gå derover, så jeg ender tit med at bestille take-away. Deres som tam (papayasalat) går man aldrig galt i byen med, men jeg skal advare om at maden serveres Thai-spicy, hvis man ikke siger fra. Deres Thai Milk Iced Tea er også rigtig god, så den plejer jeg at bestille til dessert.

Mit blogindlæg om Cafe Isan >>

Cafe Isan, waterfront Cluster B, Lake View Tower, JLT, Dubai

Friends Avenue

Hyggelig cafe med rigtig mange lækre ting på menuen. De serverer desuden morgenmad indtil kl. 15 hvilket er perfekt for sådan nogle som mig der altid har lyst til Eggs Benedict. Der er også mange sunde salater og smoothies at vælge mellem, og så er deres kaffe rigtig god.

Friends Avenue, Fortune Executive Tower (ground floor), Cluster T, JLT, Dubai

Little Erth by Nabz&G

Skøn restaurant i JLT med et rigtig godt udvalg af internationale veganske retter samt et mindre udvalg af retter med fisk. Jeg plejede at bestille take away fra Little Erth, så jeg blev overrasket over hvor hyggelig restauranten er. Her kan man sagtens have vegansk date night.

Deres Spring Wraps med papaya, er virkelig gode, og husk at gemme lidt appetit så der også er plads til en af deres lækre kager bagefter.  

Mit blogindlæg om Little Erth >>

Little Erth by Nabz&G, Shop 34, Building J2, Cluster J, JLT Dubai (lige rundt om hjørnet for Wokyo)

McGettigan’s

Den store irske pub er nok mere kendt for øl end for mad, men er man ude efter begge dele, er McGettigans nok et af de bedste alternativer i JLT. Maden er slet ikke så ringe endda, og der er altid højt humør og god stemning, så jeg ender altid med at blive længere end jeg havde planlagt. Prøv om du kan få et bord udenfor.  

Mit blogindlæg om McGettigan’s >>

McGettigan’s, Bonnington, Cluster J, JLT, Dubai

Mythos

Græsk mad når det er allerbedst. Jeg bestiller altid grillet blæksprutte og så selvfølgelig taramosalata og tzatziki med masser af pitabrød. Deres gyrosmenuer er rigtig gode til prisen, men man behøver nok en meze eller to ved siden af for at blive mæt.  Restauranten serverer alkohol og i weekenden er der godt fyldt op, så husk at bestille bord i forvejen. I vintermånederne er bordene på terrassen udenfor meget eftertragtede, så der skal man virkelig være ude i god tid, hvis man vil være sikker på et bord under stjernerne.

Mit blogindlæg om Mythos >>

Mythos, B1 Armada BlueBay Hotel, Cluster P, JLT, Dubai

Nara Pan Asian

Nara er nok en af de asiatiske restauranter hernede med det bedste udvalg af vegetarretter, og på menuen finder du blandt andet vegetarisk dim sum og sushi. Deres Friday Brunch er ret populær blandt folk i området, men de har flere gode tilbud alle ugens dage, hvilket gør Nara til et af de mest prisvenlige alternativer, hvis man har lyst til asiatisk mad og også gerne vil have en drink til maden.

Mit blogindlæg om Nara >>

Nara Pan Asian (next to Mövenpick Hotel), Cluster A, JLT, Dubai

NOLA

Ligesom hos Mythos kan man sidde udenfor og drikke alkohol, hvilket jo er lidt af et trumfkort i Dubai. Både mad og bar er New Orleans-inspireret og selvom maden er helt ok, er det den gode stemning i baren, der trækker mest. Er man der kun for at spise, skal man være forberedt på at der kan være ret højlydt, når musikken spiller.

NOLA, Armada BlueBay Hotel, Cluster P, JLT, Dubai

Raju Omlet

En indisk restaurant som laver de lækreste omeletter og egg curries. Min favorit er deres curry med æg, løg og ost. Husk at bestille en hel stak naanbrød ved siden af og så selvfølgelig en kop karak efter måltidet, og måske kulfi, indisk is, til dessert? Det er megabilligt, så man har råd til begge dele:)

Raju Omlet, BS-06 1 Lake Plaza, Cluster T, JLT Dubai (for some reason this location isn’t mentioned on their website)

Sarap Nation

Billig filippinsk restaurant med et stort udvalg af autentisk filippinsk mad. Restauranten er ikke særlig stor, men ren og pæn, og personalet er søde og hjælper dig gerne med at navigere menuen, hvis du ikke tidligere har prøvet filippinsk mad. Kommer man forbi om morgenen, kan man prøve filippinsk morgenmad, Silog, med stegte ris, spejlæg og forskelligt slags kød. Deres lilla og lysebrune Ube Dalgona er rigtig god som dessert.

Mit blogindlæg om Sarap Nation >>

Sarap Nation, Shop 6, Ground Level (one stair up from the promenade), Fortune Tower, Cluster C, Jumeirah Lake Towers (JLT), Dubai

Vietnamese Foodies

Vietnamese Foodies er nok den bedste vietnamesiske restaurant i Dubai, og jeg krydser gerne Sheikh Zayed Road for deres Pho, som altid sidder lige i skabet. Den lille restaurant er tit helt fuld omkring spisetid (både til aften og til frokost) men folk spiser hurtigt, så man plejer ikke at skulle vente længe på et bord. Jeg ender stort set altid med at bestille en stor portion pho med beef brisket og nogle friske forårsruller ved siden af, men deres salater er også rigtig gode.

Vietnamese Foodies, PL-04 Lake Terrace Tower, Cluster D, JLT, Dubai

Wokyo

Wokyo blev først kendt for sine wok-retter, men faktum er at de er et af de bedste ramensteder i Dubai. Jeg kan bedst lide deres miso-ramen, som har den dybe, intense smag, der ellers kan være svær at fremdrive uden svinekød, og selv den veganske version er dejlig kraftig i smagen. De har indrettet fortovet udenfor rigtig hyggeligt med små borde og japanske lamper og restauranten er næsten altid godt besøgt. Deres laksa er også rigtig god.  

Wokyo, JLT Cluster J, Dubai

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  •  De søde minihåndklæder pynter både på spisebordet og på badeværelset, men hvordan er det lige man folder dem? Her er en guide til hvordan man folder minihåndklæder, så de ser …

  •   Foråret er her, og det er tid til at tage afsked med de tunge vinterklæder og bringe farverne tilbage i garderoben. Tie-dye-tørklæder er en rigtig god måde at introducere …

  • Hvert år, på dagen for Oscar-uddelingen, sender min ven Alex sin personlige top ti-liste over film, han har set i det forgangne år. Det er en fantastisk liste, fyldt med …

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje