
Selvom vi havde planlagt den helt store shoppetur i går, blev det aldrig rigtig til noget. Årsag: Häagen-Dazs caféen og dens alt for lækre udbud af isdesserter, som bare er umulig at gå forbi. I stedet for at gå shop amok i Victoria’s Secret valgte vi derfor en moderat bersærkergang i Häagen Dazs lækre smagsvarianter krydret med varm karamel og hindbærpuré.
Jeg ved ikke hvilken jeg synes var bedst, men det bliver nok uafgjort mellem den med hot fudge og den med brownie. Den ideelle kombination will jo være hot fudge med brownie, så Häagen-Dazs, hvis I læser med her, så venligst notér.
Rikke ledte egentlig efter en duftolie, og hun fandt en i Sephora, som duftede helt udmærket. Desværre hed den Alien, hvilket altså bare er et mega-kikset navn. Jeg ved godt, at Thierry Mugler også har lavet en Alien parfume, som vist nok er vældig populær, men jeg kan altså ikke lade være med at forbinde ”Alien” med slimede rumvæsner og Sigourney Weaver i Commando-outfit og seriøst, hvem gider at lugte af gammelt uhyre?
I morgen skal vi mødes med nogle venner i Madinat Jumeirah, og jeg ved, at Rikke tidligere har købt en duftolie nede i Souk Madinat, med det mere neutrale navn ”Arabian nights”, så måske hun kan finde den igen (eller også kan hun købe alien-olien og blive drillet af mig til evig tid, he he:) )
Rikkes sidste aften i Dubai – Trader Vic’s i Madinat Jumeirah >>