Min guide til brunch i Dubai

Fredagsbrunch i Dubai

OBS! Dubai har ændret arbejdsugen til mandag-fredag (plejede at være søndag til torsdag), og fredagsbrunch er således blevet til lørdagsbrunch, men oplægget er det samme:)

Fredagsbrunch er ugens store højdepunkt i Dubai. Det er her man mødes med sine venner og kobler af med god mad og godt selskab på byens mange restauranter. Den typiske Friday Brunch i Dubai er ”all inclusive” hvilket betyder at prisen inkluderer alt hvad man kan spise og drikke. Selvom det virker lidt dyrt, er priserne derfor ikke helt urimelige, forudsat at man møder op med en sund appetit.

Hvis man vil have bord på de bedste restauranter er en reservation næsten altid påkrævet, og for de steder, som jeg nævner herunder, taler vi altså flere uger i forvejen.

Friday Brunch starter omkring kl 14, hvilket er lidt senere end brunch i Danmark, og maden er også mere aftensmadsagtig. Selvom der sjældent er nogen decideret dresscode (udover den sædvanlige Dubai smart casual), så klæder man sig på, som om man skulle en tur i byen. Nogle steder er det buffet som gælder, men jeg foretrækker, når maden bliver serveret ved bordet, hvilket også er tilfældet for de restauranter jeg har taget med på min lille brunch-liste nedenfor.

De fleste Friday Brunches som jeg nævner koster omkring 300-500AED med fri bar, men kontakt restauranterne for opdaterede priser og betingelser.  

The Rib Room at Zabeel Saray

Der er to Rib Rooms i Dubai, men jeg kan bedst lide den på Zabeel Saray. Man kan vælge mellem forskellige menuer, og jeg har glemt hvad den, som jeg plejer at vælge hedder, men man får østers, hummer og steak, og det er vel egentlig alt I behøver at vide? Brunch på The Rib Room føles mere som en almindelig flerretters middag, og de gange jeg har været der, har klientellet også været lidt ældre end på de andre steder jeg nævner her. Dette betyder dog ikke, at The Rib Room ikke ved, hvordan man skal feste, for kommer man forbi en fredag ved 16-tiden, så er stemningen mest af alt som på en af byens populære barer omkring midnat. Maden er lækker, portionerne er store og personalet er nogle af de flinkeste, jeg har mødt.

The Rib Room, Zabeel Saray, The Palm Jumeirah, Dubai, Tlf: +971 (0)4 453 0444

Asia Asia, Fredagsbrunch i Dubai

Asia Asia

Asia Asia er nok et af de steder i Dubai Marina, som er sværest at få bord på til fredagsbrunch. Jeg har derfor kun været der to gange, for selvom jeg har villet tilbage længe, så er jeg aldrig hurtigt nok ude til at nå at reservere bord før der er fyldt op. Jeg er derfor lidt ambivalent med hensyn til at sende jer derover, da jeg risikerer at det vil gøre det endnu sværere at få bord i fremtiden, men selvfølgelig skal I ikke snydes for en af Dubais bedste brunches.

På Dubai Marinas ukronede brunch-dronning i Pier 7 bliver smagsløgene taget på en fabelagtig rejse udi det pan-asiatiske køkken. Man bestiller hvad man har lyst til fra menuen, og maden er virkelig fantastisk. Den dæmpede belysning og en crowd, der primært består af folk i 20’erne og 30’erne gør Asia Asia til det mest party-agtige af stederne på denne liste, så klæd dig pænt på og husk de højhælede.  

Asia Asia, 6F Pier 7, Dubai Marina, Dubai

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  • Et af de punkter, hvor koreansk hudpleje adskiller sig væsentligt fra dansk hudpleje er selve rensningen af huden. Hvor vi i Danmark oftest bare anvender et enkelt renseprodukt, er det …

  • Jeg er i Paris en uges tid for at repræsentere det koreanske hudplejemærke Schwanen Garten ved nogle modeshows her under Paris Fashion Week. Dog har jeg også en del fritid, …

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje