Fri fragt i Danmark ved bestillinger over 300kr. Ellers koster fragt 30 kr.

Dubai: Coco – Den ny poolbar på Media One

Coco, Dubai

//Jeg var inviteret til at kigge forbi Coco og jeg betalte ikke selv for mad og drikke//

Coco er den nye udendørs lounge på 8. etage på Media One. Coco tager over DEK on 8 slap og selvom de næsten lige er åbnet, og man er stadigvæk i gang med at finjustere menu og koncept, synes jeg allerede de er kommet rigtig godt på vej. Temaet er Miami, hvilket både reflekteres i menukortet og i omgivelserne, hvor den skønne laid-back stemning, som jeg husker fra DEK on 8, stadigvæk er intakt.

Menuen var primært småretter af den slags man har lyst til at nippe til ved poolkanten, og alt så lækkert og indbydende ud. Jeg kunne dog godt have ønsket, at deres Tuna Poke havde haft lidt mere poke dressing, for den var lidt tør, og smagen af fisk blev for gennemtrængende. Derudover synes jeg heller ikke, at der var nok bid i deres scallop ceviche, som mere mindede om en scallop carpaccio og ikke rigtig smagte af noget.

Poul var ret vild med Biscayne Bay-salaten, som var proppet med rejer, blæksprutte og muslinger. Grillspyddene var dog mere mig, specielt dem med halloumi, og det var lækkert med de to slags dip, som man kunne dyppe spyddene i. Jeg fortrød, at vi ikke også bestilte Flat Breads, for det viste sig ved nærmere forespørgsel at være favoritterne blandt de fleste fra personalet.

Til dessert fik vi Rice Roll with Salted Caramel, som smagte som en sød makirulle. Jeg syntes det var en fantastisk idé, mens Poul var mere skeptisk, så jeg gav ham eneret til chokolademoussen med mango i stedet. Vi bestilte de cocktails, som personalet anbefalede, og de var rigtig gode. Jeg kan ikke huske hvad de hed, men den ene (den i det hvide martiniglas) smagte af Bountybar, og den andet smagte af passionsfrugt.

Jeg var stor fan af DEK on 8 som var et fantastisk sted at gå i byen, men jeg er bestemt også positivt indstillet til Coco og det nye koncept, der er lidt mindre unga-bunga og lidt mere klasse. Da Trine så min Story på Instagram fra Coco, troede hun først, at jeg var på Siddharta på Grosvenor House, og der er ingen tvivl om at viben er lidt i samme boldgade. Coco er måske lidt mere chic, hvor Siddharta er lidt mere glam, men jeg tror umiddelbart at de to steder vil appellere til nogenlunde samme klientel af solbrændte 20-30-årige.


Coco on 8, Media One Hotel, Dubai Media City, Dubai

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

  •  De søde minihåndklæder pynter både på spisebordet og på badeværelset, men hvordan er det lige man folder dem? Her er en guide til hvordan man folder minihåndklæder, så de ser …

  •   Foråret er her, og det er tid til at tage afsked med de tunge vinterklæder og bringe farverne tilbage i garderoben. Tie-dye-tørklæder er en rigtig god måde at introducere …

  • Hvert år, på dagen for Oscar-uddelingen, sender min ven Alex sin personlige top ti-liste over film, han har set i det forgangne år. Det er en fantastisk liste, fyldt med …

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje