Bu Qtair har længe været lidt af en kæledægge blandt madbloggerne i Dubai, og selv inden Poul og jeg flyttede herned, havde jeg læst om stedet. Så hvorfor skulle det tage så lang tid for mig at kigge forbi? Svært at sige, men jeg tror at al hype om stedet har været bidragende til, at jeg hele tiden har udskudt besøget. Jeg bryder mig ikke om at stå i kø, og det er desuden min erfaring at alt for populære steder ofte skuffer fælt, for uanset hvor god maden er, vil forventningerne altid være højere.
Så jeg ventede…og ventede, men Bu Qtairs popularitet ville tilsyneladende ingen ende tage, og jeg indså, at det var på tide at slå til. Hvis successen fortsætter kan det nemlig kun være et spørgsmål om tid, før Bu Qtair enten bliver til en kæmpe forlystelsespark eller, oh skræk, en international restaurantkæde (hvem sagde McFish?). Bu Qtair handler kun om fisk og konceptet er simpelt: Dagens fangst marineres og sælges efter vægt, for derefter at blive stegt til perfektion i en kæmpe stegepande.
Et besøg på Bu Qtair starter med, at man bestiller sin mad i den ene ende af den skurvogn, der udgør restaurantens kommandocentral. Da vi var der, kunne man vælge mellem rejer eller fisk (jeg tror det var den lokale fiskeart sheri). Jeg har hørt rygter om, at der er to forskellige prislister, og hvis man ser ud som om man har råd til det, betaler man den høje pris. Der var ingen prisskilte, så jeg var spændt på at høre, hvad regningen blev. Det endte med at koste os 110AED for en stor fisk og et halvt kilo rejer, hvilket jeg synes var en meget fair pris.
Vi ankom til restauranten lige efter 19:00, hvilket vi troede var tidligt nok, men alle bordene var optaget, så vi måtte pænt vente 30 minutter i området foran skurvognen. Jeg kan godt blive lidt sur, når jeg er sulten, og som tiden gik, nåede jeg at spørge mig selv flere gange hvor fantastisk, sådan en stegt fisk egentlig kunne være, alt imens Poul sendte mig adskillige ”det har bare at være ventetiden værd”-blikke. Mange i Dubai ha svært ved at udtale mit navn (mit rigtige navn, Sanne, ikke mit blogger-alias Mitzie Mee), så vi opfangede aldrig, at vi blev råbt op første gang, men det løste sig og vi blev vist hen til et plastikbord.
Maden kom med det samme og det duftede skønt og så så dejligt ud, at det krævede lidt af en indsats at holde Trine og Poul fra at gå til angreb, før jeg havde fået taget mine obligatoriske madbilleder.
Vi bestilte også en karrysauce, noget fladbrød og en portion ris, som kom i løbet af få minutter. Maden blev serveret med plastikbestik ved siden af, men vi besluttede os hurtigt at gøre som det fleste andre og spise med fingrene.
Bu Qtair er indisk, så fisken tilberedes lidt anderledes end man er vant til i Danmark. Marinaden var rød og med en kraftig smag af nogle krydderier, som jeg ikke umiddelbart kunne skelne, men som gik enormt godt i spænd med den friske fisk. Jeg ved ikke om rejerne var dyppet i samme marinade, men de smagte noget mere krydret end fisken, og det krævede en slurk cola at køle tungen med. Fisken havde nogle ridser langs siden, som gjorde det lettere at pille mundrette stykker af, og vi spiste også det sprøde, krydrede skind, som sammen med det lækre, hvide kød.
Jeg har nogenlunde styr på det mest almindelige fiskearter, der anvendes til sushi og sashimi, men derudover må jeg ærligt indrømme at min viden om fisk er stærkt begrænset. På en god dag kan jeg se forskel på en blæksprutte og en rødspætte, men så heller ikke mere. Poul derimod er fra Færøerne og opvokset med havet som spisekammer, så han kender sin fisk, og han er ikke sådan at imponere, med mindre man altså er Bu Qtair, og serverer stjerne-lækker stegt fisk. Se det var noget, færingen kunne lide..
Og ja, selv en fiskeanalfabet som mig var ikke i tvivl: Det her var virkelig gode sager! Hvem skulle tro at så enkel en ret i så simple omgivelser kunne smage så fantastisk? Ikke mig, ikke Trine og i hvert fald ikke Poul. Dog tog det ikke mere end en enkelt mundfuld, før vi forstod, hvorfor folk gladelig stiller sig i kø hver aften og hvorfor 30 minutter absolut er en rimelig tid at vente på at et plastikbord med vakkelvorne stole under åben himmel bliver ledigt.
Hvis du bor i Dubai kan jeg kun anbefale, at du ikke, ligesom mig, lader 2 år gå, før du kigger forbi Bu Qtair, og hvis du har planer om at besøge Dubai, så skriv Bu Qtair øverst på din to-do liste (ja, helt oppe, ovenover Burj Khalifa, guldsouk og Mall of the Emirates). Høje bygninger og indendørs skibakker i al ære, men det er maden man vil huske mange år frem, så snyd ikke dig selv for den kæmpe oplevelse en aften på Bu Qtair er.
