Da jeg vågnede i morges var Dubai Marina indhyllet i tåge. Det var næsten som om, en stor sky var faldet ned fra himlen og havde lagt sig godt tilrette, og tågen var så tæt, at jeg ikke kunne se bygningen ved siden af. Vi er vant til at vågne op til solskin og en skyfri himmel, så når vejret engang imellem skaber sig, er de sociale medier fyldt med vejrbilleder (jeg har allerede opdateret både Instagram og Twitter med #DubaiFog billeder:)).
Tåge er slemt, men regn er næsten værre, for når det regner i Dubai, går byen mere eller mindre i stå. Vejene var ikke bygget med regnvejr i tankerne, så selv små byger er nok til at oversvømme visse lavtliggende strækninger. Skolerne lukker, biler kører galt og man begynder at overveje, om det mon ville være en god idé at smutte forbi supermarkedet og købe nødforsyninger af dåsemad.
Det lyder ret skørt for os, som er vokset op med mere eller mindre permanent regnvejr fra oktober til marts, og når der rapporteres om ”heavy rain” hernede, kan man ofte ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, når det viser sig bare at være nogle få dryp, der nok ikke engang ville kategoriseres som spredte byger i Danmark.
Nogle gange er der dog noget om snakken, og en dag, i begyndelsen af 2013 regnede det faktisk ret meget, selv efter danske standarder. Samtidig stormede det også, så stranden ved JBR blev ovesvømmet på kort tid. Dengang boede vi stadigvæk i vores gamle lejlighed, så jeg kunne fra første parket iagttage, hvordan vandet krøb længere og længere op på stranden.
Som tiden gik, blev jeg mere og mere ivrig efter at komme ned og tage nogle billeder, så efter at have lovet Poul, at jeg nok skulle lade være med at gøre noget dumt, der ville kræve hans bjærgningsassistance, greb jeg kameraet og smuttede ud i uvejret.
Den stærke vind hvirvlede sandet op i luften, og jeg måtte trække hætten på min trøje godt ned over hovedet for ikke at få sand i øjnene. Bølgerne var høje og for første gang i flere måneder var stranden stort set tom. Jeg fik øje på to stakkels kameler, som var fanget i et hjørne. De plejede at slæbe rundt på turister nede på stranden, men nu stod de og trippede på en lille stribe sand, og så meget betænkelige ud. Heldigvis gik der ikke lang tid, før en mand kom og evakuerede dem længere op på stranden, og det var også på det tidspunkt, at jeg besluttede at evakuere mig selv tilbage i sikkerhed i vores lejlighed på 16. sal..
Her kan I læse om en dag hvor det var diset på stranden i Dubai
