Dubai: Crescendo – Fransk buffet på Anantara

//Anantara  var så venlige at sponsorere vores lille bloggermøde med mad og drikke, så vi betalte ikke for dette måltid selv//

På vej hjem fra Thailand fløj Julia fra SweetEscapes.net forbi Dubai, og Hanna og jeg havde glædet os meget til at se hende.

Jeg havde lovet at hente Julia i lufthavnen, hvilket viste sig at være en rigtig dårlig idé, for lørdagstrafik kombineret med vejarbejde betød, at det tog mig næsten 2 timer at komme derud.

Det gik heldigvis let med at finde hinanden, og i al hast kørte vi mod Anantara på The Palm, hvor vi skulle spise sen middag med Hanna på Crescendo, som er Anantaras buffetrestaurant. Vi var fremme kl. 22, og kl. 22:30 lukkede buffeten, så der var ikke meget tid til smalltalk. I stedet skyndte vi os op for at fylde tallerkenerne fra de kulørte gryder, der gemte et hav af franske specialiteter. Dog måtte stakkels Julia nøjes med en kop te, for hun havde pådraget sig en ond maveinfektion i Thailand og var kun lige ved at komme sig.

Coq au vin, bouillabaisse og soupe à l’oignon, – alle klassikerne var at finde hos Crescendo. Jeg har tidligere brokket mig over at buffeterne i Dubai lægger mere vægt på præsentation end på smag, men hos Crescendo var det nærmest omvendt. Fransk simremad er jo sjældent særlig fotogent, men derimod så smagte det rigtig godt, og man fandt en dybde og variation i de forskellige nuancer, som tydede på gode råvarer og tålmodighed ved gryderne.

Aftenens eneste øv-oplevelse var, da jeg fuld af forventning løftede låget på en gryde, der ifølge det lille skilt ved siden af skulle indeholde rødkål og confit de canard (andelår). Selvom jeg gravede længe og grundigt fandt jeg ikke fuglen, og da rødkål ikke lige er mig, måtte jeg lukke igen med uforettet sag. Jeg ved godt, at jeg bare kunne have spurgt om personalet ikke kunne finde mig et lår, men der var så meget at vælge mellem, at jeg valgte at gå videre til næste gryde i stedet.

Desserterne holdt også høj standard, og Paris-Brest kagen var helt fænomenal. Den ville jeg gerne have opskriften på! Ostebordet så noget udhulet ud, men nu var vi der også meget sent, så det var vel bare et bevis på, at gæsterne tidligere på aftenen havde taget godt for sig af lækkerierne.