Arab Fashion Week er den officielle modeuge i Dubai. Den afholdes 2 gange om året og fokus er primært på såkaldt Ready-Couture, dvs. det segment, der prismæssigt ligger mellem Ready-to-Wear og Haute Couture.Jeg havde et media pass til alle 5 dage, men jeg gik kun til den første, da jeg skulle af sted til Danmark over weekenden. Jeg havde sigtet på at ankomme til Mrhua Mrshua-showet, men for en gangs skyld var trafikguderne med mig, og jeg var allerede ved Meydan da showet inden Mrhua Mrshua skulle til at i gang, så jeg fik set en superfed herrekollektion fra Barakat Bespoke, der blev afsluttet til tonerne af Swagga like us som er en superfed sang med Jay-Z, T.I., Kanye West og Lil Wayne. Godt valg!
Til de fleste modeshows kommer modellerne først ud enkeltvis for derefter til sidst at gå en runde alle sammen. Til sidst kommer designeren ud sammen med en af modellerne for at tage imod publikums jubel, og det er denne del af showet, jeg synes er allerbedst. Nogle designere klæder sig i linje med deres kollektion og ser ud præcis som man forestiller sig, mens andre vælger et helt anonymt, ofte sort, outfit.
Den kinesiske designer bag Mrhua Mrshua var en af dem der så ud præcis som man ville forvente. Hans kollektion var et psykedelisk trip med skæve kombinationer af mønstre med klavertangenter og polkaprikker, så det var ingen overraskelse da han kom spankulerende ned af runwayen med en kasket med en stor blomst og en guldjakke med mangainspireret print på ryggen.
Kjolerne Abdo Aoudi var i en helt anden, mere klassisk boldgade og der var sarte pasteller var elegante og med et tydeligt arabisk touch, der dog aldrig kammede over
Marchesa og Georgina Chapman afsluttede aftenen med at kaste lidt internationalt stjernestøv over aftenen. Det var det eneste brand jeg havde hørt om inden, og showet var helt fantastisk. Kunne tænke mig samtlige kjoler fra kollektionen, bortset måske fra den blå uden stropper. Altså rent hypotetisk, for selvom Ready Couture er billigere end Haute Couture, er det stadigvæk i et prisleje, der ligger væsentligt over mit sædvanlige shoppingbudget.
Jeg var taget af sted uden at spise aftensmad, og det fortrød jeg allerede efter første show, hvor min mave begyndte at knurre. Jeg havde ikke forventet at finde en pølsevogn til Arab Fashion Week, men en lille pindemad eller to ville have været dejligt. Det var der desværre heller ikke noget af, men jeg fandt til sidst en kaffebar, hvor man kunne få gratis italiensk cappuccino. Spiser sådan nogle modemennesker aldrig?
Jeg har efterhånden været til en del modeshows, og jeg må sige, at jeg er ved at få smag for det. Det er lidt som en superintens form for teaterforestilling, hvor månedsvis af hårdt arbejde bliver præsenteret på få minutter, og det er svært ikke at lade sig rive med af den dynamik og energi, der gennemsyrer sådan et show.
