Dubai: Al Bait Al Qadeem – Emirati og Persisk mad i Deira

Al Bait Al Qadeem, Emirati restaurant in Deira, Dubai

Sidste måned besøgte jeg restauranten Al Bait Al Qadeem (lad os bare kalde den Al Bait i det følgende) for at tage billeder og optage videoklip til mit nye opskriftprojekt, og før vi gik i gang med arbejdet, blev jeg budt på en skøn arabisk middag. Maden smagte fantastisk, og det grillede lammelår var så mørt at kødet faldt af benet, når man rørte ved det, og smagte skønt sammen med risene med pistacienødder og tørrede kirsebær.

Samboosaerne (den lokale version af samosaer) havde moderne fyld af mozzarella og kyllingefars, og en lækker, lidt stærk grøn sauce. En rigtig god snack at starte med, mens man gør sig klar til at dykke ned i de mere hardcore autentiske retter på menuen.

Restauranten ligger i et smukt gammelt hus, der blev bygget helt tilbage i 1909, men selvom de traditionelle omgivelser lokkede, valgte jeg alligevel et bord udenfor. Restauranten ligger lige i udkanten af Gold Souk, så på verandaen føles det som om man sidder i en lille oase midt i travle Deira. Efter solnedgang er det helt sikkert et af de bedste steder at sidde.

Jeg kunne rigtig godt lide de forskellige saucer og tilbehør. På trods af at jeg har boet i Dubai i over 10 år, var det første gang jeg smagte mehyawah (ansjossauce), som ellers er fast inventar i de fleste emirati-køkkener. Ifølge folderen på bordene på Al Bait var det portugisiske sømænd, som bragte mehyawah til Golfen for omkring 400 år siden. Man finder ikke saucen i supermarkederne, men hvis du bliver hooked (ligesom jeg gjorde) kan man købe saucen i restaurantens reception.

Udover emirati-mad, finder man flere andre regionale køkkener på menuen samt en sektion med indisk(!) mad, så man kan ikke fortænke nogle for at tro, at Al Bait bare er endnu en turistfælde. Det vil dog være synd og skam, for maden de serverer, er autentisk indenfor de respektive kategorier, og personalet er oprigtigt venlige og dygtige. Hvis dit naturlige habitat er i Marinaen eller i Downtown Dubai, vil du også blive positivt overrasket over de lave priser, så der er ingen undskyldning for ikke både at bestille forret og dessert.


Al Bait, overfor Al Ahmadiya School, Al Ahmadiya Street, i nærheden af Heritage House, Al Ras, Dubai. Tlf: + 971-56 496 3338 Restauranten kan godt være lidt svær at finde, men hvis du ringer til dem, kan de hjælpe dig på rette vej.

Seneste indlæg

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper i Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter og andet godt hver søndag. Du får også 10% rabat, når du shopper hos Mitzie Mee Shop.*

* Gælder kun så længe du er tilmeldt nyhedsbrevet. Kan ikke anvendes sammen med andre rabatkoder. Rabatten gælder ikke fragtomkostninger.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Mitzie Mee Blog

Sanne Møller, Mitzie Mee

Mitzie Mee Shop - Koreansk Hudpleje

Jeg har altid været interesseret i makeup og hudpleje, og da jeg ofte besøger Korea, fik jeg tidligt øjnene op for K-Beauty. Sydkorea har satset rigtig meget på forskning og generelt været gode til at støtte de koreanske beauty brands, og landet er i dag helt fremme i feltet indenfor hudpleje og skønhedsprodukter.

Her i Mitzie Mee Shop finder I et nøje udvalgt sortiment af produkter. Jeg er uddannet læge, så jeg har en god basis for at kunne evaluere de forskellige ingredienser og virkningsmekanismer, og jeg anbefaler kun produkter, som jeg selv har prøvet og kan stå inde for.

Har du spørgsmål til produkter eller ingredienser? Send mig en mail på: beauty@mitziemee.dk 

Interesseret i Sydkorea? Så finder du min blog om Sydkorea her >>

Koreansk Hudpleje