Opskrift: Supergod Hot & Sour Soup med Tofu

Jeg elsker Hot & Sour Soup og bestiller det næsten altid, når jeg henter takeaway fra en kinesisk restaurant, så jeg tænkte, at jeg ville prøve at lave min egen version, og den blev faktisk virkelig god. Det er en skøn suppe, der både varmer og mætter, med den perfekte balance mellem syrligt og stærkt.

Min opskrift minder om den klassiske kinesiske udgave med svinekød, svampe og lily buds, men jeg har skruet lidt op for fyldet, fordi jeg godt kan lide, at der er noget at tygge på. Suppen har en let tyk, glinsende konsistens, og den hvide peber giver den karakteristiske varme, som man mærker bagerst i halsen.

Hvis du vil lave en vegetarisk version, kan du sagtens udelade svinekødet og bruge grøntsagsbouillon i stedet for hønsebouillon. Det giver stadig masser af smag, især hvis du bruger både shiitake og wood ear mushrooms. Som den er her, fungerer suppen rigtig godt som frokost, men med en skål ris ved siden af bliver den også et fint og mættende aftensmåltid.

Opskrift: Supergod Hot & Sour Soup med Tofu

Recipe by Mitzie Mee – Sanne
Portioner

2-3

portioner som hovedret

Ingredienser

  • 1 liter hønsebouillon

  • 4 tørrede shiitakesvampe

  • 1 lille håndfuld wood ear mushrooms

  • 1 lille håndfuld lily buds

  • 1 dl bambusskud i strimler

  • ½ dl eddike

  • 1 spsk lys soyasauce (light soy sauce)

  • 2 tsk mørk soya sauce (dark soy sauce)

  • 1 tsk sesamolie

  • ½ – 1 tsk hvid peber

  • 1 spsk chiliolie

  • 1-2 spsk majsstivelse

  • 100 g svinefars

  • olie til stegning

  • 1 forårsløg

  • 100 g pressed tofu

Sådan gør du

  • Forberedelser
  • Læg shiitake, wood ear mushrooms og lily buds i blød i varmt vand i 20–30 minutter, til de er bløde.
  • Fjern evt. hårde stilke fra shiitakesvampene, og skær dem i tynde skiver.
  • Skær wood ear mushrooms i mindre stykker. Hvis bambusskuddene ikke allerede er i strimler skæres de i strimler.
  • Trim evt. enderne af lily buds hvis de er hårde, og læg det hele klar.
  • Lav suppen
  • Varm lidt olie i en gryde, og steg svinefarsen, til den skifter farve og er let brunet.
  • Hæld hønsebouillon i gryden, og bring det i kog.
  • Tilsæt shiitake, wood ear mushrooms og lily buds, og lad suppen småkoge i 5 minutter.
  • Kom eddike, lys soyasauce, mørk soyasauce, sesamolie, hvid peber og chiliolie i, og smag til. Suppen skal være både syrlig og let stærk. Bruger du bouillon uden salt skal der tilsættes salt til suppen.
  • Rør majsstivelsen ud i lidt koldt vand, og hæld den i suppen under omrøring. Lad den småkoge kort, til den bliver blank og let tyk.
  • Tilsæt tofu til sidst, og varm den forsigtigt igennem et par minutter uden at røre for meget, så den ikke går i stykker.
  • Smag til en sidste gang med evt. lidt ekstra hvid peber eller eddike, og drys med forårsløg lige inden servering.

LAD OS HOLDE KONTAKTEN!

Tilmeld dig Mitzie Mees nyhedsbrev og få en mail med rejseinspiration, opskrifter hver søndag.

Jeg spammer ikke! Læs min privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Opskrifter

Ninja CREAMi Deluxe Ismaskine
229,99 €

Ninja CREAMi Deluxe er for dig, der elsker hjemmelavede desserter. Med 11 programmer kan du lave alt fra cremet is og sorbet til milkshakes, slushies og italiensk is. De nye XL-beholdere rummer 50 % mere end den oprindelige model, så der er rigeligt til hele familien. Du kan også lave to forskellige smagsvarianter i samme beholder, så alle får det, de helst vil have. Tilføj dine yndlings-mix-ins som chokolade, frugt eller nødder og lav den lækreste hjemmelavede is.


Disclaimer: Dette er et affiliate-link. Hvis du køber via mit link, tjener jeg en lille kommission – uden ekstra omkostning for dig.

Affiliate link – jeg kan få en lille kommission, hvis du køber via linket, uden ekstra omkostninger for dig.
11/11/2025 03:01 pm GMT

Opskrifter